Spring til hovedindhold

Tilbage til produktet

Vedligeholdelse

på denne side finder du anbefalinger til hvordan du vedligeholder vores produkter. tøv endelig ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål, du ikke fik besvaret.

Rengøring af vores lavastensprodukter

brug lunkent vand og et mildt, neutralt rengøringsmiddel, som er egnet til natursten. vi anbefaler fila cleaner opblandet 1:200, men lignende produkter kan også bruges. sørg derudover altid for at følge rengøringsmidlets anvisninger.

benyt altid kun syrefrie afkalkningsmidler, som er lavet specielt til natursten.

bemærk: brug aldrig ufortyndet klorin, sprit, syre, eller opløsende og/eller slibende rengøringsmidler. brug heller aldrig grove skuresvampe.

 

Rengøring af vores terrakotta fliser

den mest ligetil måde at rengøre vores terrakotta fliser på, er ved at feje eller støvsuge og rengøre med en gulvmoppe. vores terrakotta fliser er lavet af industrielt ler og tåler almindelige rengøringsmidler.

Forsegling af vores uglaserede lavastensprodukter

alle vores produkter er forseglede og klar til at blive monteret ved modtagelse. nogle vælger dog at give vores uglaserede lavastensprodukter yderligere forsegling. hvis dette ønskes, anbefaler vi følgende produkter. alle produkterne bør påføres på rene og tørre overflader.

filastone plus bruges til både at forsegle men også fremhæve de naturlige variationer i stenen. det giver stenen en mere mat finish, mens det samtidigt fremhæver overfladens særpræg. det beskytter også overfladen mod snavs, skjolder og fedtpletter.

påfør produktet med en bred pensel eller en malerrulle og undgå skumning, da det nedsætter effekten. smør produktet jævnt udover hele stenens overflade med en mikrofiberklud. sørg for at tørre eventuelt overskydende produkt af. gentag denne proces 2-3 gange for at opnå en dybere, mere intens og mørk farve — vent mindst fire timer mellem hver påføring. sørg altid for at følge produktets anvisninger. filastone plus er certificeret sikker i madlavningsområder.

 

filafob er et pletbeskyttelsesmiddel til natursten og overflader, der ikke er voksbehandlede. det ændrer ikke naturstenens oprindelige farve eller udseende.

bemærk: filafob bør aldrig anvendes på områder, der allerede er voksbehandlede.

påfør produktet med en stor, flad pensel. smør produktet jævnt udover hele stenens overflade med en mikrofiberklud. gentag denne proces 1-3 gange afhængigt af hvor meget stenen absorberer. sørg for at tørre eventuelt overskydende produkt af. sørg altid for at følge produktets anvisninger. filafob er certificeret sikker i madlavningsområder.

 

brillo er en silikonebaseret voksforsegler. den giver stenen et mørkere og mere ensartet udtryk — hvor hver påføring vil gøre stenen mørkere og mørkere grå indtil den er næsten sort. 

påfør produktet med en blød svamp eller karklud. fordel nænsomt produktet jævnt på stenen i et rum med hensigtsmæssig udluftning. brillo er certificeret sikker i madlavningsområder.

Skridsikring af vores fliser

skridsikringsprodukter kan nemt påføres vores fliser efter montering for at øge gnidningsmodstanden. hvis du arbejder på et projekt med særlige krav til faldrisikoen, så tag endelig kontakt — vi kan imødekomme med flere forskellige produktionsmetoder, som ikke er vist på vores hjemmeside.